Ridehus regler – VROR

 

  1. Ridehjelm er obligatorisk for alle til hest og vogn (uanset placering). Alle under 18 anbefales samtidig at bærer hjelm i al omgang med hest.
  2. Der rides venstre mod venstre.
  3. Skridter varm og skridter af: der rides 1-og-1 på hovslaget, alle equipager samme retning.
  4. Ryttere til og med 14 år bærer vest under al ridning.
  5. Man giver højt og tydeligt besked inden man går ind eller ud af ridehuset. Dette gælder både ved indgang fra stalden, døren ved sekretariatet, dørene mod vest og porten mod nord.
  6. Opstigning skal være på midten eller ved skamlen i hjørnet.
  7. Ved flere ryttere i ridehuset gøres der kun ophold på hovslaget ved jakke/tæppe af/på.
  8. Parade, tilbagetrædning, bagpartsvendinger mm. øves indenfor hovslaget ved flere ryttere i ridehuset.
  9. Det er tilladt at ride medens der undervises. Dog kan underviser af hold lukke for tilgang af flere. Vis hensyn til dem der får undervisning.
  10. Undervisere udefra må hver undervise én dag om ugen inde i hallen.
  11. Longering er tilladt hvis ridehuset er tomt, eller efter aftale med evt. andre ryttere. Kommer der andre ind i hallen, stopper man med at longere.
  12. Det er kun underviser, banepersonale ved spring eller trækkere der opholder sig på banen. 
  13. Børn må ikke opholde sig på banen, imens andre rider. 
  14. Man holder altid fast i hesten hvis der er andre i hallen. Man slipper heller ikke kortvarigt.
  15. Klubben forbeholder sig retten til at lukke hallen til arrangementer.
  16. Der henvises til den ugentlige haloversigt, hvor det står hvilke tidsrum hallen er forbeholdt hvilke aktiviteter.
  17. Husk altid at samle lort op! Det vil være god skik at samle op når man kommer ind og inden man går, også selv om det ikke er din hest der har tabt lorten. Så hjælper vi alle med at forlænge bundens levetid

 

Husk altid at hilse pænt, tale ordentligt og tage hensyn til hinanden!

Så kommer vi alle herfra i godt humør

 

Opdateret juli 2024