Velkommen i elevskolen i Vrensted og Omegns Rideklub

 

Overvejer eller ønsker du at starte til ridning? Vi har rum til forskelligehed og sammen finder vi de bedst mulige betingelser for dig. Kontakt den ansvarlige i elevskolen som er Pia Christiansen på tlf.: 26 14 18 04 og få en god snak om dine ønsker og behov, og få afklaret hvad vi kan tilbyde. Når du har lavet en aftale med Pia beslutter I sammen hvilket hold du skal tilmelde dig på her via hjemmesiden.

Her har vi samlet en række praktiske informationer til dig som er startet som elev i rideklubben. Informationer om holdtider, hvilken hest man skal ride, ændringer med videre formidles på facebook-gruppen ” Undervisning, ridning og hallen i VROR” Den skal I melde jer ind i: Undervisning, ridning og hallen i VROR
 

Du opretter en profil her på hjemmesiden. Under din egen profil opretter du dit barn, hvorefter I tilmelder jer holdundervisning. Du er ikke sikret det tilmeldte hold før du får besked om dette og efter aftale.

Du/I skal komme i god tid – ca. 30 minutter før - så i kan nå at hente en skolepony på folden, hente udstyr og sadle den op. Ponyen har muligvis været brugt i timen før og dermed være klar, men dette er ingen garanti, da der kan forekomme afbud og derfor skal man komme i god tid. De rider 30 minutter hvis der er 3 eller derunder på holdet og i 45 minutter hvis der er 4 elever på holdet, som også et maks antal pr. hold. Vi har undervisning ca. 10-11 måneder om året, der er pause i skolernes ferier. Børn under 14 år (eller afsluttet 7. klasse) kan ikke komme uledsaget til ridning, vi har ikke personale til rådighed til at tage sig af dem. I vil blive modtaget af Pia første gang og herefter hjælper underviseren jer med at lære hvordan hesten sadles op og af. Dette skal forældrene selv varetage fremadrettet.

Kan du ikke komme til undervisningen, skal du melde afbud. Dette foregår på vores Facebook undervisningsside. Til de forældre som ikke har en Facebook bruger: snak med Pia. 

Alle under 18 år skal have hjelm på når de håndterer hest (hente på fold, strigle, sadle op, ride osv) Alle under 14 år skal have sikkerhedsvest på, når de sidder på en hest. Klubben har hjelme og veste, som man kan låne. Dertil har vi et album på undervisningssiden med alt praktisk information om sikkerhed og orden. De samme billeder hænger på opslagstavlen i mellemgangen hvor kæphestene står. 

For at kunne være medlem af elevskolen, skal man være medlem af klubben. Priserne findes under 'tilmeldinger' -->  'hold og kontingent'

Opsigelse i elevskolen skal ske skriftligt med 1 mdr. varsel til d. 1 i måneden.
Opsigelse sendes på klubbens mail: vror.kontakt@gmail.com.
Spørg endelig hvis I er i tvivl om noget. Når man står midt i det, er der ofte god hjælp at hente hos de andre forældre og dem som har sin gang i stalden. 

 

 

I elevskolen er der undervisning tre dage om ugen. Se hvem der underviser hvilke dage nedenfor.

 

Mandag

Om mandagen er Rikke underviser. Rikke er forhenværende opstalder, bestyrelsesmedlem og deltagende aktør i stævner og aktivteter på VROR.

Tirsdag

Om tirsdagen er Rebecca underviser. Rebecca har sine to heste opstaldet på VROR, er juniorrepræsentant på stedet og flittig stævnerytter. 

 

Onsdag

Om onsdagen er Lisa underviser. Lisa er forhenværende bestyrelsesmedlem, har egen hest og underviser også til ridning for alle. Dette er et special tilbud hvis man har særlige behov.